Nørrebro - se og oplev det selv - 27/5

Nørrebro byvandring
Mandag 27. maj 2019
Mødetid kl. 17.00
Mødested:
Hjørnet Jagtvej og Jægersborggade.
Pris 100 kr. - betaling ved tilmelding.
Almindelige betingelser

Nørrebro - som du ikke kender den
Nørrebro blev bygget som boligkvarter for arbejderklassen i slutningen af 1800-tallet.
Byggespekulanter opførte ejendomme med korridorlejligheder, som var usunde og brandfarlige, og toilet i gården. Hør om arbejderes forhold dengang.
Tur ad Jægersborggade som engang var arbejdergade, og nu er en populær og trendy gade.
Videre forbi det tidligere ungdomshus på Jagtvej 69. Hvad skete der og hvad er der på grunden idag.
Videre ad Assistenskirkegården, hvor vi  får en lille omvisning.
På Kapelvej 7B lå barbermalerens salon og i Solitudevej lå lystejendomme.
Hør også om 2 kriminalgåder: I Jægersborggade boede barnemordersken Dagmar Overbye og på Nørrebrogade skete Hypnose-mordene.
Turen slutter ved Blågårds Plads med skulpturer af billedhuggeren Kai Nielsen.

Blågårds Plads og Blågårdsgade
med Kai Nielsens skulptur er populære
Lidt historie
Københavs befæstning blev nedrevet omkring 1850 og udvidelsen af København begyndte.
Carlsberg bryggerierne blev grundlagdt i 1847 på Valby Bakke og der bygges arbejderboliger på Vesterbro og i Valby. Senere bygges der arbejderboliger på Nørrebro. Husene lå tæt, lejlighederne var små og toilet i gården.
Ofte lå der små fabrikker, bl.a. jernstøberier i gården og dermed meget forurening.

Baggårdshuse til arbejderklassen
 
 


Tilmeld

Nyhedsbrev
Modtag sidste nyt